Når folk er fjollede

Når folk er fjollede, lyser verden op, Med latter og smil, der springer som en klokkerhop. De danser i gader, de snakker uden mål, Og glæden de spreder, den fylder hver en krog.

Med pjattede hatten og skæve skridt, De spreder en stemning, hvor alt kan ske og blive til lidt. Ordene de slynger som farverige balloner, Og tiden går langsomt, som solen ved horisonten.

Med narrestreger og morsomme grin, De viser, at livet er mere end kun sort og hvidt. I deres fjollerier, et øjeblik så fri, Findes en glæde, der bare vil være i.

Så lad os være fjollede, når vi kan, Slippe vores indre barn løs, som en viljestærk fan. For i fjolleriets dans og latterens sang, Finder vi lykke, der varer ved, langt ud i horisontens gang.