Menneskeligheden

I begynder tidens døgn, hvor stjernerne danser,
Og tilfældighedens slør skaber kærligheds chancer.
For i dette uendelige kosmos, hvor vi vandrer,
Er vores skæbner viklet ind i tråde af flimmer.

Fra de første skridt af vores fjerne forfædre,
Til de moderne tider, hvor vi stræber efter bedre,
Har tilfældigheden formet vores vej,
Som en usynlig dirigent, der spiller en leg.

I istidens kolde greb, hvor mammutten vandrede,
Og de gamle huler var vores hjem, hvor vi fandt fred,
Var det tilfældighedens vingeslag,
Der førte os ud af mørket og frem mod dag.

I de gamle civilisationers vugge, hvor vi opstod,
I Mesopotamien, Egypten, Grækenland og Rom,
Var det tilfældighedens guddommelige hånd,
Der formede vores tankers land.

Fra stenøkser til bogruller og trykte sider,
Fra landbrugssamfund til industriens rædsler,
Tilfældigheden har vævet vores historie,
Som en bro over tidens flod af mysterier.

I opdagelsens tidsalder, hvor skibe sejlede mod horisonten,
Og videnskabens lys brød frem fra mørkets skygger,
Var det tilfældighedens nådige bølge,
Der førte os ud mod det ukendte, hvor vi søgte.

Fra krigens gru til fredens glæde,
Fra fattigdommens kvaler til velstandens glæde,
Tilfældigheden har været vores følgesvend,
Gennem livets labyrint af begyndelser og ender.

I dag, hvor teknologiens vidundere blinker,
Og verden er forbundet i et globalt netværk af tænker,
Er det tilfældighedens magiske tråd,
Der væver os sammen i en kompleksitet så rad.

Så lad os hylde tilfældigheden med tak,
For hver eneste skridt, hver eneste knæk,
For det er den, der har formet vores rejse,
Fra fortidens tåger til fremtidens grænse.