Helbredelsen
Jeg var syg, en skygge i sjælens tempel,
Min tilstedeværelse var som en mørk hemmelighed,
Mine greb var som is, der krammede livets tråd,
Og jeg hviskede min sorg i vinden, så ingen hørte.
Jeg så mennesker passere forbi, i livets festlige dans,
Men jeg var fanget i et net af smerte og kvalme,
Jeg følte mig som en fremmed i min egen krop,
For sygdommen havde gjort mig til en fange i dens snare.
Men så kom dagen, hvor helbredelsens lys brød frem,
En nåde, en hånd rakte ud og rørte min sjæl,
Jeg mærkede varmen strømme gennem mine årer,
Og langsomt begyndte jeg at genopstå fra det døde.
Sygdommens perspektiv var som et mørkt spejl,
Hvor jeg så min egen sårbarhed og skrøbelighed,
Men nu, som helbredelseens mirakel skinner,
Ser jeg verden med nye øjne, fyldt med liv og glæde.
Jeg var en skygge, men nu er jeg genfødt,
Jeg danser igen med livet, som en fugl i frihed,
Sygdommen er blevet en del af min fortid,
Og jeg omfavner fremtiden med åbne arme og kærlighed.