Sidder fast i drømmen

I virkelighedens skær, en drøm så tæt, Som gyldne tråde af sandhed og bedrag vævet. Jeg søger efter vågenhed, fra drømmens favn, Men virkeligheden holder mig fast som en trylleslået havn.

Drømmen strækker sig, som horisontens bånd, Hvor tanker og sanser smelter sammen, hånd i hånd. Jeg leder efter morgenens lys, et sted at vågne op, Men drømmen om virkeligheden holder mig i sit greb, dybt i sit kop.

Er dette en legende, en illusion så stærk? Er jeg fanget i virkelighedens net, uden en nøgle, der er nær? Jeg rækker ud efter sandheden, en skæbne så grum, Men virkelighedens drøm synes at vare evigt, som en endeløs strøm.

Kan jeg bryde denne trance, vågne fra drømmens favn? Eller er virkeligheden selv en drøm, som holder mig fanget i sin lan? Måske er det netop her, i drømmen, jeg skal finde min vej, Og forstå at virkeligheden og drømmen er ét, som natten og dagen, der går i streg.

Så lad mig flyde med strømmen, udforske denne tågede grund, Hvor virkelighedens drøm og drømmens virkelighed smelter sammen rundt. For måske er sandheden ikke at vågne op, men at omfavne denne strøm, Og finde skønheden i at leve, i virkelighedens drøm, som en evig blomst i blomstrende bølgekomb.